Til virksomheder

Virksomhedsrådgivning

Når en ellers udmærket medarbejder begynder at udvise tegn på, at den senere tids mange sygemeldinger og den faldende produktivitet skyldes problemer i forhold til overdreven alkohol-indtagelse, så rammes forventeligt mange ledere af usikkerhed.

Hvad nu? Skal vi afskedige? Behandle - og i givet fald, hvordan?

Sreening og assessment.

Lad en erfaren misbrugs konsulent komme ind i virksomheden og få forelagt alle data. Om nødvendigt kan kontakt til familien etableres og hvis det besluttes, at arbejdsrelationen skal forsøges reddet, kan sammen med familien overvejes, om det mest realistiske tilbud bør hedde et akut ophold på døgninstitution, eller om et intenst ambulant individuelt forløb hos alkohol-coach kan klare problemet.

Det er naturligvis altid en fordel set ud fra virksomhedens synspunkt, når den sidste model kan anvendes, fordi der derved undgås lange sygemeldinger. Medarbejderen kan i rigtig mange tilfælde fortsætte med at arbejde, samtidig med at forløb med alkohol-coach gennemføres.

En anden fordel, mange værdsætter er, at disse forløb er individuelle (diskrete) og således ikke involverer udstilling af problemet “offentligt” - eller semi-offentligt - på div. behandlingscentre.

Til udstationerede ansatte, er et online behandlingstilbud stærkt anbefalelsesværdigt.

Har du spørgsmål til ovenstående, så tøv ikke med at rette henvendelse.

Vi kommer også gerne ud til et møde i virksomheden.

  • tristezaG.jpg